1994 Aarhus - Gospel United

Gospel United 

Musikhuset Aarhus

26. november 1994


1994_11_26_0006


Som før nævnt havde vi aftalt med Else, Inge og Lis, at vi skulle spise sammen før forestillingen, så efter en hyggelig middag vandrede vi op mod Musikhuset og hvem møder vi gående den modsatte vej? Stig og Nina. Alice siger med vanlig skolelærerstemme: ”Unge mand, du går den forkerte vej!”, men Stig beroliger os og fortæller, at han er klædt om og klar til koncert, så vi skal bare tage det roligt! 

Derefter præsenterer han os for Nina: ”Det er Århus-Banden” og det havde han jo fuldstændig ret i!


1994_11_26_0007


Ved Gospelkoncerten optrådte Stig sammen med Lillian Boutté og "The United Gospel Friends" samt et kæmpestort lokalt børne- og ungdomskor. De skulle give 15 koncerter rundt i landet og turen var nu kommet til Århus.


1994_11_26_0010


Hvordan kan jeg bedst beskrive denne aften? Det var en grænseoverskridende oplevelse for sådan nogle lunkne kristne som os, det var medrivende, det var livsglad og også nogle steder en anelse for meget for vores danske temperament. Lillian Bouttè var et energibundt af rang og livsglæden lyste ud af hende. Hun har en pragtfuld stemme og det var umuligt at sidde stille på stolen. Stigs stemme er fantastisk til gospel og hans versioner af ”Lord Give Me Strength” og ”If I Can Dream” var helt forrygende. Til sidst stod vi op og dansede til ”Operator Information”. Det var bare så fedt.


1994_11_26_0009


Efter koncerten var vi lige ved at miste Inge! Hun var ude efter en enkelt autograf  fra en rigtig charmerende bas sanger, men det ville ikke rigtig lykkes for hende, så i kampens hede forfulgte hun "The Gospel United Friends" ind i tour bussen. Da chaufføren så det, lukkede han døren og begyndte at køre. Han forbarmede sig dog over hende og satte hende af lidt nede af vejen og hun vendte tilbage til os med et stort grin. Hun måtte dog gå til bekendelse og indrømme, at alle de søde væsner havde givet hende en autograf, så i forvirringen kunne hun ikke huske, hvilken af autograferne der egentlig tilhørte "storcharmøren"! Det morede vi os meget over. /Nico


1994_11_26_0011


© Inge Soerensen 2015