1992 Aarhus - Koncert

Musikhuset Aarhus

Starry Starry Night

25.  januar 1992


1992_01_25_0005


Stig var på turnè med sin "Starry Starry Night" udgivelse sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester og havde givet nogle koncerter, før han kom til Århus. Vi sad på første række og i Musikhuset er det meget tæt på scenen! Da vi jo lige havde mødt Stig i London i december, kombineret med, at vi nu på det nærmeste sad på skødet af ham, følte vi os underligt pinligt berørte. Dette betød, at da Stig kom på scenen turde vi ikke kigge på  ham, og det virkede også som om han havde det på samme måde! 


1992_01_25_0001


Det havde selvfølgelig ikke noget med os at gøre, men det var en anderledes kejtet og genert Stig, vi oplevede denne aften end den karismatiske performer, vi oplever nu. Det har naturligvis heller ikke hjulpet på hans nerver, at der sad fire kvinder på første række, som konsekvent kiggede ned i gulvet under de første numre!


1992_01_25_0002


Stig virkede dog mindre nervøs, som koncerten skred frem, han sang forrygende og til sidst  vi da heldigvis koncerten, samtidig med at vi hørte den. Han sang selvfølgelig en masse numre fra sin plade, og fik os til at tude, da han sang "Bring Him Home" fra "Les Misérables”.

 

1992_01_25_0004


Efter koncerten, som i øvrigt sluttede med stående ovation, overrakte Helge Engelbrecht (fra Stigs daværende pladeselskab Pineapple) en guldplade til Stig, Hans Nielsen ( en af  producerne på "Starry Starry Night") og til David Firman (dirigent og producer på "Starry Starry Night") og  publikum hyldede dem behørigt.

Vores generthed var nu helt forsvundet, så vi fandt Stig efter koncerten og han var akkurat lige så sød som i London, gav autografer, stillede op til fotografering og gav sig god tid til at snakke. Så, selv om aftenen begyndte lidt anstrengt, endte den forrygende.

/Nico

© Inge Soerensen 2015